Det lyder måske som et simpelt spørgsmål, men det kan faktisk være svært at skelne mellem, hvornår der er tale om en personoplysning, og hvornår der ikke er, og i særdeleshed hvornår der er tale om følsomme personoplysninger.

En almindelig personoplysning er en oplysning, der kan knyttes til en bestemt person. Dette gælder også, hvis personen kun kan identificeres ved en kombination af flere forskellige oplysninger. En mailadresse eller et telefonnummer er derfor eksempler på personoplysninger, men også sådan noget som et CVR-nr. kan efter omstændighederne være det, hvis der er tale om en enkeltmandsvirksomhed.

Når man har styr på, hvad en personoplysning er, er det vigtig at skelne mellem ikke-følsomme personoplysninger og følsomme personoplysninger. Dette skyldes, at behandlingen af følsomme personoplysninger kræver stærkere behandlingsgrundlag end behandlingen af ikke-følsomme personoplysninger.

Databeskyttelsesforordningen tager konkret stilling til hvilke oplysninger, der udgør følsomme personoplysninger. Det er blandt andet oplysninger om etnicitet, religion, helbred og seksualitet. Virksomheder skal derfor være ekstra opmærksomme, hvis behandlingen omfatter sådanne oplysninger, fx i forbindelse med personaleadministration.

En farlig faldgrube er oplysninger om CPR-numre. Oplysningen i sig selv er en almindelig personoplysning, men der gælder skrappe regler om, at CPR-numre skal behandles som om, det var en følsom oplysning, og man skal derfor stort set altid have samtykke for at behandle CPR-numre.

Derudover kommer også kategorien med fortrolige oplysninger, som blandt andet omfatter oplysninger om strafforhold.

Hvis du vil vide mere om personoplysninger eller har en konkret problemstilling, du skal bruge hjælp til, så kontakt advokatfuldmægtig Sofie Thøgersen på 89 34 35 06 eller st@universadvokater.dk. Den indledende kontakt er altid gratis.

Når du eller din virksomhed indsamler, registrerer, videregiver eller sletter personoplysninger, er det vigtigt at være opmærksom på, om du er dataansvarlig eller databehandler. Der er nemlig forskel på, hvilket ansvar og hvilke forpligtelser, der er, alt efter om du er det ene eller det andet.

Den dataansvarlige bestemmer formålet med databehandlingen, altså hvorfor de pågældende personoplysninger behandles, og på hvilken måde databehandlingen foregår, herunder hvilke procedurer der skal følges, hvordan oplysningerne skal opbevares osv.

Som dataansvarlig skal man blandt andet sikre sig, at man har ret til at behandle de personoplysninger, som man rent faktisk behandler, ligesom det er den dataansvarliges ansvar at indberette eventuelle sikkerhedsbrud.

En databehandler er den, der foretager selve behandlingen af personoplysninger på vegne af og efter instruks fra den dataansvarlige.

Det sker meget ofte, at en dataansvarlig beder en databehandler om at behandle personoplysninger på vegne den dataansvarlige, og i disse tilfælde er man forpligtet til at indgå en databehandleraftale.

Der forekommer også tilfælde, hvor der er flere selvstændige dataansvarlige, eller hvor flere dataansvarlige bærer et fælles dataansvar, og så skal der i nogle tilfælde også laves en særskilt aftale herom.

Det kan være meget svært at gennemskue, hvornår man har hvilken rolle. Du er derfor altid velkommen til at kontakte os, hvis vi skal hjælpe jer med afklaringen og hjælpe med at sikre, at de rigtige aftaler kommer på plads.

Kontakt advokatfuldmægtig Sofie Thøgersen på 89 34 35 06 eller st@universadvokater.dk. Den indledende kontakt er altid gratis.